Hvad er VORES drøm?
Fonden Præstbo stræber efter at give pensionister i Skanderborg kommune mulighed for givende og indholdsrige oplevelser året rundt. Vi drømmer om at hjælpe kommunens ældre borgere til en hverdag med så høj livskvalitet som muligt. Vores fokus er på brugere af Døgnplejen, brugere af Dagcenteret, brugere af Lokalpsykiatrien, og Bofællesskabet Toftegården.
Hvordan er det muligt?
Det økonomiske grundlag for fonden Præstbo, stammer fra salget af et sommerhus ved Kysing Næs. Dette hus blev indkøbt for midler, samlet ind af frivillige i Hørning. Desuden er der tilgået fonden en arv fra en Hørningborger. Grundkapitalen er investeret, og det er afkastet fra denne der udloddes.
Hvad er DIN drøm?
Er du en af kommunens ældre borgere med en drøm om noget, der kan gøre en positiv forskel for dig eller andre, så er du meget velkommen til at sende din ansøgning om støtte til os. Beskriv, hvad du ønsker hjælp til, og hvor meget støtte du har brug for. Det er helt op til dig at definere, hvad der ville gøre en forskel for dig eller andre. Fonden Præstbo vurderer ansøgningerne to gange om året og udvælger dem, som vi mener, vi bedst kan hjælpe.
Ansøg ved trykke HER